• Ditte Johansen

Optimér din finansiering, tænk fremadrettet og læs det med småt

Opdateret: mar. 13



Det er vigtigt at danne sig et overblik over, hvad der er nødvendigt for virksomheden, før man går i gang med at ansøge om erhvervslån eller anden finansiering. Vi gennemgår her vores råd til dig, der overvejer at optage et erhvervslån.


Ekstern finansiering som drivkraft for ekspansion

Mange små og mellemstore virksomheder har brug for finansiering til blandt andet at drive vækst, optimere driften, foretage investeringer samt udskiftninger af maskiner og systemer m.v. 


Finansieringen kan komme i flere former (se tidligere blogindlæg om bl.a. leasing her) og til vidt forskellige priser, selv for samme type produkt (se f.eks. artikel omkring sammenligning af erhvervslån her). Men prisen erhvervslån er ikke det eneste afgørende for det rigtige valg af finansiering. Herunder ser vi på nogle af de faktorer man bør overveje man vælger finansiering. 


Behovsanalyse

Det er vigtigt at virksomheden analyserer likviditetsbehovet, herunder en grundig beskrivelse af formålet med finansieringen og indtjeningspotentialet heraf. Udarbejdelse af budgetter og forecast er essentielle for at vurdere, hvordan kapitalfremskaffelsen skal ske. 

Herudover er det vigtigt at tage stilling til hvor lang tid finansieringen skal løbe. Det afhænger blandt andet af hvorvidt formålet relaterer sig til driftsoptimering eller investeringer i f.eks. nyt IT, nye maskiner etc. og levetiden/afskrivningshastigheden på den givne investering. 


Kigger man på erhvervslån, er det vigtigt at vurdere, hvilken fleksibilitet virksomheden har brug for. Skal det kunne opsiges af långiver, skal virksomheden kunne betale lånet ud før tid og i så fald hvilke omkostninger pålægges der?

En vurdering af, hvornår der er behov for finansieringen, hvornår forfalder tilbagebetalingerne, kan finansieringen f.eks. optages i etaper frem for én udbetaling og dermed optimere likviditeten og dermed omkostningerne? Når behovsanalysen er det afklaret kan kapitalfremskaffelsen planlægges.


Hold øje med Likviditeten i planlægningen

Likviditeten betegner virksomhedens økonomiske tilstand og om hvorvidt den er i stand til at betale sine regninger. På den lange bane er de virksomheder, der holder længst, dem der har styr på deres likviditet. 


Et erhvervslån kan være med til at tilføre likviditet for en periode, hvilket kan give plads til investeringer i systemer og maskiner eller optimere driften. Den likviditet, som lånet medfører, kan bidrage til, at virksomheden står bedre fast og herefter kan bygge sin egen likviditet op gennem vækst. 


På den lange bane, skal virksomheden have plads i budgettet til at betale regninger, samt investere i systemer, der bidrager til udvikling og vækst. At drive virksomhed er ikke gratis, det kræver hårdt arbejde og en god økonomi. 


Kapitalfremskaffelse

Har virksomheden muligheden, giver det mening at se på om der er omkostningsposter der kan optimeres således at kapital bliver frigjort. Det er muligvis ikke store beløb, men alt likviditet som kan findes internt, er likviditet som man undgår at skulle søge ved en ekstern kapitalfremskaffelse, som f.eks. låneoptagelse.


Udgiftsposter der kan optimeres, kunne blandt andet være el, telefoni, forsikringer, abonnementer, IT-infrastrukturer og licenser. 


Hvis det er en mulighed, kan virksomheden overveje helt eller delvist at egenfinansiere, dette er dog ikke altid en mulighed, og skal i så fald vurderes i forhold til prisen på virksomhedens likviditet. 


Finansiering i form af erhvervslån der traditionelt har været tilbud af pengeinstitutterne, er nu også tilgængelige fra andre udbydere i markedet, deriblandt Yorker. Operationel eller finansiel leasing bliver udbudt af mange forskellige udbydere. Fælles for alle er, at finansieringsvilkårene ikke er standardiserede, men varierer fra udbyder til udbyder, og at de ikke altid er lige transparente. Når finansiering skal optimeres, er der nogle forholdsregler at tage. Som nævnt tidligere kan du læse mere om leasing her.


Tjek markedet, priser og ikke mindst vilkår

Med andre ord: lån ansvarligt og læs det med småt. Der er ingen grund til at låne penge, hvis virksomheden kan få luft i budgettet ved at skære ned på udgifter eller, hvis den har muligheden for at akkumulere likviditet i en periode. Men hvis den har brug for at låne penge, er det vigtigt kun at låne det, der er behov for. 


Det er vigtigt at klargøre, hvad din virksomhed har brug for. Det kan gøres i samarbejde med udlånsvirksomheden eller rådgivere. Det skal give mening for virksomhedens rentabilitet og likviditet at låne penge, så perioden for tilbagebetaling ikke har urealistiske udsigter.


Meningen med et lån er, at en virksomhed får et boost til at tage det næste skridt i forretningen. Det kan give mening at overveje andre udbydere af erhvervslån end bankerne, da det ofte er hurtigere og nemmere at optage lånet her. De vil f.eks. kunne hjælpe med mellemfinansiering, som er en kortere likviditet, som kan sammenlignes med en kassekredit i banken og som dækker likviditetsbehovet, inden næste periodes finansiering er på plads. Her er det vigtigt at vælge en långiver, som har fleksible vilkår for at tilbagebetale lånet før tid.


Det kan være en god idé at sammenligne en håndfuld virksomheder og finde ud af, hvad de kan tilbyde og om deres lånetilbud giver mening for jer. Læs altid det med småt og vær sikker på, at du har styr på gebyrer og betingelser for at tilbagebetale lånet før tid. Det er desværre ikke et krav om at oplyse den samlede omkostningsprocent (ÅOP) for erhvervslån, ligesom det er på markedet for forbrugslån. ÅOP opgør de samlede omkostninger (renter og gebyrer) og omsætter dermed gebyrerne til en rentesats. Det er derfor et godt værktøj til at sammenligne priser på forskellige erhvervslån.


Løsningen kan være erhvervslån fra Yorker

Hos Yorker har vi besluttet, at det skal være let at ansøge om et lån, vores vilkår skal være helt klare og der skal være gennemsigtighed på prisen og omkostninger, så virksomhederne kan planlægge driften uden ubehagelige overraskelser. 


Om Yorker

På hjemmesiden www.yorker.dk kan mindre virksomheder søge lån mellem kr. 50.000 og 1.000.000 til en rente mellem 4-9% p.a. Yorker kræver at virksomheden har eksisteret i minimum 3 år og har en sund underliggende drift. Der er ingen gebyrer for at oprette et lån, ligesom det ikke koster noget at indfri før tid. Samtidig kræver Yorker ingen sikkerheder udover personlig kaution fra virksomhedens reelle ejere.


Yorker er gerne behjælpelig med at diskutere løsninger ift. finansiering og det aktuelle behov som virksomheden måtte have ift. finansiering. Du altid velkommen til at kontakte os via kontaktformularen på hjemmesiden.

27 visninger
  • Twitter - Hvid Circle
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle

Yorker ApS

CVR 40499962

Telefon: 5377 5400